I 2022 lå Danmark på en samlet 2. plads over digitaliserede lande i EU kun overgået af de evigt flittige finnere. En fin placering, men uden arbejde og ambitioner står vi ikke til at holde denne position. Ambitionen fra EU er klar, pr. 2030 skal 75% af EU's virksomheder bruge avancerede teknologier som AI og Cloud løsninger, til at avancere deres konkurrence evne på verdensmarkedet.

Specifikt har den danske regering øremærket 2 mia. kr. til digitale foranstaltninger, der skal bistå især de ca. 300,000 SMV'er vi har her i landet. Under titlen "Danmarks digitaliserings strategi - sammen om den digitale udvikling" præsenterer regeringen en plan, der skal fastholde vores position blandt de bedste og mest digitaliserede lande. Strategien omfatter 61 initiativer, der skal hjælpe med at føre strategien ud i livet.

Men hvad betyder det så for din / jeres virksomhed? Konkret kommer denne EU ambition med GDPR og NIS2 i ryggen, så krav og ændringer følger ambitioner. I forsyningskæderne ville dette komme til udtryk gennem stigende krav fra leverandører, underleverandører og slutkunder, der forventer højere integration og tilgængelighed. Ting der ofte ses som en selvfølgelighed i et digitaliseret samfund, trods der bag hver integration gemmer sig megen arbejde og overvejelser.

Der er ingen tvivl om, at EU's direktiver; MDR17, CER, GDPR og nu NIS2 alle øger omkostningerne ved at drive forretning. På kort sigt kan det føles som en pryglestok, men direktiverne udgør alle en del af en større vision om et mere effektivt og robust erhvervsliv i EU.

De store tabere bliver de virksomheder, der ikke formår at omstille og adoptere. Kernen i bl.a. NIS2 handler om cybersikkerhed. Hackerangreb havde estimeret omkostninger i 2020 på €5.5 billioner for den globale økonomi. De mest udsatte virksomheder er dem, der løber bagerst i flokken hvad angår cybersikkerhed. I en større undersøgelse foretaget af EU, havde 37% af de adspurgte virksomheder, oplevet databrud som følge af illegal aktivitet.

For nogen står GDPR måske lidt i bakspejlet. Et emne der blev pustet op, og derefter trak i baggrunden igen. Vigtigt er det dog at huske, at 2022 blev et rekord år i bøde øjemed; 21,74 milliarder kroner blev der udstedt bøder for i relation til GDPR.

ISO, CIS, D-Mærket, forkortelser er der nok af når man taler standardiseringer. Årsagen til at det er vigtigt for din virksomhed at forholde sig til disse er, at de udgør en række af begreber der på tværs af brancher og landegrænser betyder det samme. Dine samhandelspartnere vil oftest forstå, eller i det mindste have mulighed for, at opnå indsigt i hvordan I arbejder, baseret på hvilke rammeværktøjer I følger.

Hvilket rammeværktøj er det rigtige? Et spørgsmål man nemt kan stå med i starten, hvor alle mulighederne virker uoverskuelige. Et godt udgangspunk er, at kigge på hvilke lovkrav man er omfattet af i første omgang. Er man i tvivl, kan et kig mod relevante brancheforeninger muligvis give et præg.

D-Mærket er et relativt nyt rammeværktøj og udemærker sig ved at være lavet med henblik på danske virksomheder, nyeste teknologi som AI og GDPR. Omvendt er ulempen, at det er dansk forankret og derfor har ringe genkendelse i udlandet. Opererer man overvejende i Danmark, kan man overveje at tage et nærmere kig på D-mærket. Har man flere internationale samhandelspartnere er ISO, CIS og NIST bedre forankret internationalt.